I denne uge laver vi flyvende tæpper
I denne uge varmer vi op til weekendens arrangement på Dokk1; 1001 Nat - Kulturbazar.
Derfor laver vi flyvende tæpper, der skal udstilles i den kommende uge på biblioteket. Efter udstillingen er slut, kan du få dit helt eget flyvende tæppe med hjem - og hvem har ikke altid ønsket sig et flyvende tæppe?
KREAværkstedet skifter tema fra uge til uge, så vi får kendskab til forskellige temaer, teknikker og materialer. Vi sørger for inspiration, materialer og vejledning.
KREAværkstedet er for børn og deres voksne, så længe der er ledige pladser i lokalet. Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.
I værkstedet arbejder vi med naturmaterialer og genbrugsmaterialer i vores kreativitet. Vi bestræber os på at 90 % af de anvendte materialer er genbrug.
Tingene er indsamlet internt i biblioteket og den daglige drift, samt taget med hjemmefra og doneret af både ansatte og værkstedets mange faste brugere.
To eftermiddage om ugen, åbner vi det kreative værksted. Kom og få en kreativ hyggestund for børn og deres voksne.
Om arrangementet
-
Arrangør
Aarhus Bibliotekerne
-
Pris
Gratis
-
Sted
Børnelab, niveau 2.1