Foredrag v/Inger Marie Arildsen

”I efteråret 2018 tog jeg sammen med min mand Palle og vores gode ven Anette til Nepal for at tage på trek i det nordvestlige Nepal. Turen var startet længe forinden på det store ”drømmekort” over Nepal, hvor vores øjne var faldet på den høje del af Great Himalayan Trail, strækningen fra Rara Lake til Mustang. Herefter var det ”bare” at finde nogen, der kunne arrangere turen. Det blev et fuldt organiseret telttrek med køkkenhold, bærere, muldyr og ikke mindst en nepalesisk guide. Selve trekket strakte sig over 35 dage, med mange dage langt væk fra alfarvej og med adskillige pas over 5.000 meter”.

Du kan til foredraget høre om en meget spændende vandretur med masser af fantastiske oplevelser – selvfølgelig krydret med billeder fra turen. Du vil også høre, om planen holdt, om vores udfordringer undervejs og om, hvordan de blev håndteret.

Jeg har vandret i Nepal siden 2007 og har været på trek i store dele af landet. Mine ture tilsammen betyder, at jeg har gennemført min helt egen udgave af Great Himalayan Trail (en blanding af den høje og den lave rute), og at jeg dermed, i 2022, blev den ene af to danskere, som har vandret hele Nepal fra øst til vest.

 

Velkommen!

Om arrangementet

  • Arrangør

    Dansk-Nepalesisk Selskab

  • Kategori

    Blandet godt

  • Pris

    Gratis for medlemmer, Entré for gæster 30 kr.