Kom og vær med, når vi får besøg af biolog og naturillustrator Brian Dall Schyth i vores LEGO Build the Change-Værksted onsdag d. 23. juli!
Brian inviterer børn og voksne med på en spændende tegneworkshop med fokus på vandsalamanderen og dens livscyklus. Her kan I udforske hvordan livscyklusser er en helt central del af forståelsen for livet på vores jordklode.
Brian har lavet illustrationer til naturbøger, infotavler i det fri og flotte plakater. Han er blandt andet kendt for den oprindelige 99 arter-plakat, hvor han samarbejdede med naturformidlerne Sebastian Klein, Morten DD og Vicky Knudsen.
Alle materialer er til rådighed – I skal bare møde op.
Arrangementet er en del af Værkstedets sommerferietema om vandsalamanderen – kig også forbi i resten af ferien og byg en idé til vores salamander-bygge-udfordringer.
Om arrangementet
-
Arrangør
Aarhus Bibliotekerne
-
Pris
Gratis