Hvordan kan man skildre et psykotisk sind indefra?

I vores forsøg på at forstå og behandle det komplicerede fænomen, vi kalder psykisk sygdom, kan man med en vis ret hævde, at vi lever i neurobiologien og medicinalindustriens tidsalder. Psykisk sygdom har imidlertid en oplagt humanistisk dimension, og lige så længe, der har været skrevet litteratur, har man udforsket menneskers psykologiske afvigelser fra en given kulturs historisk betingede normer.

Lektor i nordisk sprog og litteratur Lasse Gammelgaard fra Aarhus Univerisitet præsenterer en mangfoldighed af skønlitterære skildringer af psykisk sygdom i et forsøg på at besvare en række presserende spørgsmål: Hvordan kan man skildre et psykotisk sind indefra? Hvilke sproglige virkemidler har forfattere gennem tiden anvendt, og hvilke formål tjener de? Hvorfor skrives der i dag så meget galskabslitteratur, og hvad kan vi bruge dette litterære supplement til?

Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.

Find hele programmet her.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Folkeuniversitetet Aarhus Bibliotekerne

  • Pris

    50,-

  • Bestil billet

    Billet her

  • Sted

    Lille sal