Mød forfatter Lucas Ruiz og hans oversætter Ditte Gadegaard til en samtale om Ruiz' nyeste roman Svømmerne fra Urubamba

Svømmerne fra Urubamba er en roman, der dykker ned i historien om Matias, en frustreret forfatter, far og ægtemand i krise, og hans mor, Isabel, der lider af Alzheimers og ligger for døden på et hospital. Genforeningen af de to efter mange års adskillelse og opdagelsen af en gammel dagbog bringer Matias i kontakt med de glemte hemmeligheder fra hans ung­dom og afslører for læserne historien om en tidlig og hemmelig kærligheds­ affære mellem en ung teenager og en moden kvinde. Matias’ historie stiller læseren over for dilemmaet at se kærlighed som seksuelt misbrug eller som en historie om ægte hengivenhed, alt efter hvilke øjne man læser den med.

Lucas Ruiz er en spansk forfatter og gymnasielærer, der har boet i Aarhus i mere end 30 år. Han har skrevet adskillige lærebøger og skønlitterære bøger, herunder novellesamlingen Langrendsskiløberen og romanen Svømmerne fra Urubamba.

Ditte Gadegaard er også gymnasielærer. Hun har blandt andet oversat værker af Lucas Ruiz og den chilenske forfatter Andrea Jeftanovic og har ligeledes skrevet flere lærebøger.

Forfatteren vil signere eksemplarer af sin nye roman.

Arrangementet foregår på dansk.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Aarhus Bibliotekerne

  • Pris

    Gratis

  • Bestil billet

    Billet her

  • Sted

    Dokk1, Lille sal