Oplæg af ph.d. Henrik Klindt-Jensen

Platons dialog ”Symposion” skildrer Sokrates til drikkegilde, indbudt af tragediedigteren Agathon for at fejre sin sejr i tragediekonkurrencen i 416 dagen før. Forskellige talere har hvert deres bud på, hvad kærlighed, ”eros”, er. Sokrates beretter, hvordan en viis (nok fiktiv) kvinde, Diotima, har udredet erosens væsen for ham, og her spiller Øjeblikket, ”to exaiphnês”, en afgørende rolle – ligesom i dialogerne ”Staten” og ”Parmenides”.

Diotima ser erosen som den modne mands tænding på de kønne ynglinge løftet til beskuelsen af Skønhedens Idé, således, at skønheden bliver en indgang til filosofien. Hendes beretning sammenstilles af og til således med hulebilledet i ”Staten”, hvor beskuelsen af Det godes Idé bliver højdepunktet for filosoffen. Man kan da se filosoffens kærlighed, ”philia”, til visdommen, ”philosophia”, som en slags højere oktav af erosen i perspektivet i ”Symposion”.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Environmental Ethics

  • Kategori

    Blandet godt

  • Pris

    50 kr.