Hjernens rolle i mødet med kunsten
Hvorfor rammer kunst os så forskelligt – i hjernen, i hjertet, i maven? Hvorfor væmmes vi ved nogle værker, mens andre rører os dybt? Og hvad afslører vores følelsesmæssige reaktioner om hjernens måde at bearbejde kunst på?
Gennem kunsthistorien har kunst provokeret, trøstet, udfordret og forført – fra religiøse ikoner og anatomiske studier til romantiske landskaber og konceptuel samtidskunst. Vores hjerne tolker og vurderer kunst på overraskende og fascinerende måder.
I denne samtale mødes hjerneforsker Martin Skov og kunsthistoriker Kamma Overgaard Hansen i en fælles udforskning af, hvordan nydelse og afsky opstår i mødet med kunst – og hvad det fortæller os om både hjernen og æstetikken. Samtalen modereres af journalist Bjørg Tulinius.
Billede: Michael Kvium, Brotherhood, 145x140 cm, olie på lærred, 2019. Galleri Franz Pedersen, www.gfranzp.dk
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.
Om arrangementet
-
Arrangør
Folkeuniversitetet Aarhus Bibliotekerne
-
Pris
50,-
-
Bestil billet
-
Sted
Store sal