Med udgangspunkt i sin nye Hans Christian Andersen-biografi, Eventyreren, fortæller Jens Andersen den fascinerende historie om geniet H.C. Andersen, der fylder 220 år i 2025.

Det er fortællingen om en dansk verdensborger - rastløs, ustandseligt rejsende og rasende produktiv. Et søgende menneske, der forelskede sig i både mænd og kvinder, men som aldrig fandt kærligheden. Til gengæld var han en gudsbenådet kunstner, som førte dagbog over krop og sjæl, og med pen og saks tegnede og lavede eventyrlige portrætter af sin tid og dens mennesker.

Undervejs i foredraget skal vi synge en række kendte og et par mindre kendte H.C. Andersen-sange, og bag klaveret sidder komponist og højskolelærer Kristian la Cour.

Jens Andersen er ph.d. i nordisk litteratur, foredragsholder og forfatter til en lang række  biografier. 

Om arrangementet

  • Arrangør

    FOF Aarhus Aarhus Bibliotekerne

  • Pris

    200,-

  • Bestil billet

    Billet her

  • Sted

    Store sal