Pas på din hørelse
God hørelse er afgørende for livskvaliteten. Imidlertid er der mange fordomme om høretab, og disse fordomme er ofte årsag til, at man ikke får gjort noget ved sit høretab. Det kan have store konsekvenser. Personer med dårlig hørelse bruger nemlig mere energi på at høre, og det går udover andre kognitive funktioner i hjernen – og kan i sidste ende øge risikoen for demens. Men der er hjælp at hente, for en tredjedel af demenstilfælde kan faktisk forebygges ved at gøre noget ved høretabet fx med et høreapparat.
Vær med, når Anne-Mette Mohr, privatpraktiserende psykolog og grundlægger af House of Hearing, og Kasper Sørensen, neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, giver dig et indblik i, hvordan hørelsen fungerer, og hvordan det påvirker hjernen, individet og pårørende, når den ikke gør.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.
Om arrangementet
-
Arrangør
Folkeuniversitetet Aarhus Bibliotekerne
-
Pris
50,-
-
Bestil billet
-
Sted
Store sal