En udstilling om Aarhus’ forsvarshistorie og nutidens ansvar

Kom med til en særlig aften på Dokk1, hvor vi åbner udstillingen Fra Garnisonsby til Veteranindsats, som dykker ned i byens militære historie og giver indblik i kommunens nutidige arbejde med veteraner og deres familier. 

Aftenen indledes med et musikalsk indslag fra Aarhus Symfoniorkester og en officiel åbning af udstillingen ved Rådmanden for Kultur og Borgerservice.

Mød Frans Ørsted Andersen, forsker ved Aarhus Universitet, der på baggrund af interviews med danske veteraner fortæller om Missionen på den delte ø. En mission, som bidrog til fred og banede vejen for Cyperns EU-medlemskab. Tag derefter godt imod Ann-Christina Salquist, kaptajn af reserven og tidligere udsendt til Afghanistan. Ann-Christina fortæller sin autentiske historie om at være udsendt – men også om at vende hjem igen.

Program for aftenen:

18.00: Oplev udstillingen Fra Garnisonsby til Veteranindsats på Udsigten på Dokk1

19.00: Musikalsk indslag fra Aarhus Symfoniorkester og officiel åbning af udstillingen v/Rabih Azad-Ahmad, Rådmand for Kultur og Borgerservice

19.10: Foredrag v/Frans Ørsted Andersen om Missionen på den delte ø – danske veteraners erfaringer fra Cypern

19.55: Pause
20.00: Foredrag v/Ann-Christina Salquist om sin personlige beretning fra Vestjylland til Afghanistan
21.15: Tak for i aften

Åbningsarrangementet og udstillingen er en del af markeringen af Flagdagen for Danmarks Udsendte den 5. september og skal ses som en anerkendelse af de mennesker, der har gjort tjeneste med dannebrog på skuldrene og kæmpet for sikkerhed og fred.

Udstillingen kan opleves på Udsigten på Dokk1 fra den 20.-25. august. Derefter kan den ses på Viby Bibliotek fra den 27.august til den 8. september og på Gellerup Bibliotek fra den 10.-15. september.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Veteranindsatsen i Borgerservice og Aarhus Stadsarkiv

  • Kategori

    Udstillinger

  • Pris

    Gratis

  • Bestil billet

    Billet her