hos Augustin og Boëthius

Op igennem middelalderen brugtes Aristoteles som filosofisk grundlag for udviklingen af den kristne teologi i den såkaldte ”skolastik”, som også kom til at forvalte den videnskabelige arv fra Antikken. Men før skolastikken fik Platon betydning med Austin, og ved indgangen til den med Boëthius. De to blev aldrig sådan ”ortodokse” platonikere, de dyrkede i høj grad Platons filosofi formidlet af nyplatonismen, grundlagt af Platon.

Ny platonikerne søgte at forene Platon og Aristoteles, og efterhånden blev det i hovedsagen Aristoteles, som Boëthius kom til at beskæftige sig med; han betragtes faktisk som grundlæggeren af skolastikken. Augustin kunne kun dårligt græsk, læste klassikerne i latinske oversættelser; Boëthius var den sidste store før renæssancen, som virkelig kunne græsk og som selv bidrog til oversættelser til latin direkte fra græsk; ellers kom skolastikken mest til at bero på oversættelser fra arabisk. Kristendommen fik brug for Platon til virkelig at løfte blikket mod en højere åndelig virkelighed, selvom dens anliggende bestemt også er det konkrete menneskeliv. I generationerne efter Platon selv blev ”akademikerne” derimod snart skeptikere; som bestemt ikke kunne bidrage til Kristendommen.

 

Arrangør: Environmental Ethics NGO

Om arrangementet

• Arrangør

  Dokk1

• Pris

  50 kr.

• Sted

  Møderum 2