I planteværkstedet kommer du godt i gang med små grønne projekter, der er lige til at lave på værelset, i lejligheden, på altanen, i (koloni)haven – og sammen med andre. Planteværkstedet er åbent klokken 16-18 – kom når du har tid, bliv så længe du har lyst.
21. november
Planteværksted – pakkegaver med frø
Vi folder frøposer og fylder frø i årets mest bæredygtige småpakker, til kalendergaver, adventsgaver, værtindegaver og pakkeleg. Med gratis frø fra frøbiblioteket og fint papir fra gamle programmer kan du selv lave gaver, der kan dyrkes inde eller ude, af store og små.
Frøbiblioteket
Frøbiblioteket er åbent alle tirsdage når planteværkstedet er åbent - se hele efterårssæsonen længere nede.
I frøbiblioteket kan du låne og aflevere frø. Lånetiden i frøbiblioteket er cirka et år, og som ’lånekort’ skal du bare lære at folde dine egne frøposer.
Du kan godt få lov til at tage frø med hjem, uden selv at have nogen med. Du må også gerne aflevere frø, uden at tage nogen med hjem. Og du er altid velkommen til at være frøbiblioteksmedhjælper ved at folde poser, rense, sortere og fordele frø – for her hjælpes vi med det hele. Det er bæredygtigt deleri, der giver mere liv i livet.
Planteværkstedet arrangeres af Aarhus Omstiller.
Du finder Verdensrummet på niveau 0, under caféen ud mod havnebassinet.
Efterårssæsonen i planteværkstedet:
15. august – vi tager stiklinger og laver potteplanter
22. august – frøsamling og frøbibliotek
29. august – kæmpesnegle
5. september – plantetid + kombucha
12. september - duftpelargonier
19. september - æblesmagning
26. september – kastanjetid
3. oktober - blomsterløg + kombucha
10. oktober – blomsterløg til foråret
17. oktober – bokashi-kompost
24. oktober – aflyst
31. oktober – græskar og suppetid
7. november – plantebiblioteket åbner
14. november - hvad gør planter ved os?
21. november – pakkegaver med frø
28. november – pakkegaver med frø
5. december – gran og grønt, små buketter
12. december – julens dufte, planter og krydderier
19. december – mikrogrønt
Om arrangementet
-
Arrangør
Hovedbiblioteket
-
Kategori
Blandet godt
-
Pris
Gratis
-
Sted
Verdensrummet