Kom og vær med til at strikke & hækle sammen med Anja Storkholm @faelles_strik
Mød Anja, som står for denne omgang af Grønne Værksteder:
Anja har strikket i ca. 4 år og har helt fra start haft fokus på at strikke i genbrugsgarn, både fordi hun synes det er vigtigt for miljøet, at vi bruger de materialer der allerede er produceret og fordi det er meget billigere.
Anja strikker, lige som hun maler billeder; farverne og formen kommer til hende i etaper og hun har ikke en fast plan for hvordan hendes strik skal se ud, strikketøjet udvikler sig efterhånden som hun strikker.
Udover at strikke, arrangerer Anja Strikkeevents med et tvist i Aarhus under profilen @faelles_strik – se mere på FB gruppen Strikkeevents i Aarhus arrangeret af Faelles_strik. Der er fokus på fællesskabet, at alle kan være med uanset niveau og kærligheden til garn. Tvistet til eventet, kan være en af Anja´s andre interesser kombineret med strik, fx kunst, musik, design, genbrug eller kage.

“Just tie knots” som strikkedesigner Lærke Bagger siger... og det vil vi så gøre.
Mens vi strikker, vil du løbende kunne nyde små højtlæsningssekvenser fra en af husets litteraturformidlere.
Så kig forbi og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi strikker, lytter, laver restedunter og drikker kaffe i et kreativt fællesskab på Dokk1. Alle kan være med og det er gratis - dog kræver det tilmelding.
Dette skal du medbringe:
- Du må gerne medbringe noget restegarn fra gemmerne, som du vil dele med fællesskabet og også selv lave restedunter af.
- Medbring også gerne dit nuværende strikkeprojekt eller ta´ et projekt med, du skal begynde på. Der vil helt sikkert være nogen som kan hjælpe hvis du har brug for det.
Find flere Grønne Værksteder på vores instagram idelab_dokk1
Har du lyst til at stå for et grønt værksted?
Til vores Grønne Værksteder afprøver vi sammen forskellige kreative og grønne idéer. Alle er velkomne til at stå i spidsen for et grønt værksted og vise andre deres gode idé - eller måske bare en halvbagt idé, så vi kan komme på flere gode idéer i fællesskab? Selvom det er din idé, står du ikke alene - vi vil gerne hjælpe med planlægning og remedier! Skriv til rumtiljer@dokk1.dk.
Om arrangementet
-
Arrangør
Hovedbiblioteket
-
Pris
Gratis
-
Bestil billet
-
Sted
Idélab